Det sker

FREDAG DEN 18. SEPTEMBER, KL. 1620
VINFESTIVAL I LØGUMKLOSTER

Yderligere info på facebook/begivenheder: Vinfestival i Løgumklosters butikker.
Arrangør: Løgumkloster Lokalråd.

 

 

TORSDAG DEN 15. OKTOBER, KL. 19—21
KNUD ODDE OG ROUAULT
FOREDRAG MED LISBETH BONDE

At sætte de to billedkunstnere, den franske ekspressionist Georges Rouault (1871—1958) og den danske maler og grafiker Knud Odde (f. 1955), sammen i en dialog giver mening på flere niveauer.

Rouault og Odde deler interessen for ikonmaleriet og benytter begge brede, sorte konturer, ligesom de har en forkærlighed for outsidere som Jesus, munke, prostituerede og klovne.

Med udgangspunkt i kunsthallens aktuelle udstilling ‘Den kulørte melankoli – Knud Odde og Rouault’ vil Lisbeth Bonde vise illustrative eksempler på powerpoint og give en præsentation af begge kunstnere, placere dem i hver deres epokes kunsthistorie, og hun runder den inspirerende aften af med en analyse af de værker, hvor deres positioner mødes og peger i samme retning.

Lisbeth Bonde (f. 1956) er kunsthistoriker, forfatter og kunstkritiker ved Kristeligt Dagblad. Hun har en lang række bøger om samtidskunst bag sig, bl.a. ’Manual til dansk samtidskunst’ (2006), ’Dansk kunst i 10’erne’ (2017) og senest ’Kunsten imellem os’ (2024). Desuden har Lisbeth Bonde bidraget til en lang række udstillingskataloger og antologier. Hun holder jævnligt foredrag om samtidskunst.

Lisbeth Bonde anmeldte udstillingen ’Den kulørte melankoli – Knud Odde og Rouault’, da den åbnede på Museet for Religiøs Kunst i januar 2026, og hun gav den hele 6 strålende stjerner i Kristeligt Dagblad.

Yderligere praktisk info følger snarest.

Arrangør: Venner af Kunsthal Holmen.